Selsøe & Partners ApS

Erfaren elektroniktekniker med fokus på kvalitet

Selsøe & Partners ApS søger for Silicom Denmark i Søborg

- Indflydelse – råderum – innovation – højt fagligt miljø

Silicom Denmark er inde i en positiv udvikling og for at styrke virksomhedens produktionsteam, søges en erfaren, “hands-on” elektroniktekniker, som bliver ansvarlig for produktionstest af printkort samtidig med sikring af kvaliteten i produktionen.

Dette er en unik mulighed for en ny elektroniktekniker at få indflydelse på produktionen, udviklingen og kvaliteten af Silicom Denmarks produkter.

Du vil i stillingen få ansvaret for produktionstest og kvalitetssikringen af Silicom Denmarks produktion af avancerede netværkskort, og dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Slutproduktion og test
  • Design og udførelse af produktionstest
  • Specificering af testparametre
  • Udfyldelse og rapportering af testrapporter til udvikling
  • Optimering af testudstyr
  • Produktionsplanlægning
  • Mindre lagerstyring af produkter

I stillingen får du tæt kontakt til udviklingsafdelingen med henblik på at optimere kvaliteten af Silicom Denmarks netværkskort. Stillingen er meget hands-on, og det er derfor vigtigt, at du er vant til at reparere og modificere på printkort, herunder også at lodde.

Du vil dagligt have mulighed for at bidrage til en forbedring af arbejdsprocesser og værktøjskæde inden for produktionsområdet til gavn for produktiviteten og kvaliteten af Silicom Denmarks produkter. Du vil være en del af et mindre dedikeret, internationalt team med en stærk holdånd og en høj grad af professionalisme. Silicom Denmark har et innovativt, motiverende og dynamisk udviklingsmiljø, hvor du vil få mulighed for at få indflydelse og arbejde med den nyeste teknologi.

Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund inden for elektronik kombineret med nogle års erfaring med produktion af printkort fra en tilsvarende stilling; du har endvidere erfaring med måling og modificering af elektronik, lodning samt interesse for at arbejde med højhastighedsmålinger. Erfaring med ERP system vil være en absolut fordel.

Send venligst din ansøgning online til mail@selsoepartners.dk for yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte Selsøe & Partners ApS Helle Selsøe +45 2273 3013.


Silicom Denmark A/S, tidligere Fiberblaze A/S, beliggende Søborg, er en international IT- og Datacom virksomhed.

Virksomheden blev stiftet af to danskere I 2008, overtaget af Silicom Ltd., Israel i 2014 og er i dag et fuldt ejet datterselskab.

Silicom Denmark er en betydningsfuld, verdensførende OEM leverandør af FPGA baserede high performance Network Interface Cards. Kunderne er primært internationale inden for Telekommunikation, Cyber Security og den finansielle sektor.

Væksten er drevet af Silicom Denmark´s evne til at levere løsninger baseret på den nyeste FPGA - teknologi, som matcher kundernes behov, fra ikke-konfigurerede hardware platforme til fuldt konfigurerede løsninger.

Silicom Denmark’s portefølje omfatter Capture og Financial løsninger inden for området 1-100Gb/s, ikke-konfigurerede netværkskort samt IP Cores til løsninger for FPGAs og ASICs.

Virksomheden har I dag omkring 45 dedikerede og hårdtarbejdende medarbejdere. Udvikling, sluttest og produktion foregår i Danmark. Produkter lanceres hyppigt.

Silicom Denmark er en high performance virksomhed, hvor der er fokus på kunden og produktet, og hvor kvalitet er i højsædet.

Cookies på Jobbsafari

För att göra Jobbsafari bättre samlar vi in information från dig som besöker oss med hjälp av cookies. Cookies placeras av Jobbsafari och våra samarbetspartner. Läs mer här om hur vi använder cookies och hur du kan hantera cookies.